Lamper

Pris fra 600 kr.

Lamperne bliver drejet i friskt vådt træ, da det er forudsætningen for at få dem helt tynde. Når man drejer i frisk træ, er der altid en risiko for, at træet sprækker i tørringen. Derfor er processen efter drejningen lige så vigtig som selve drejningen.
Jeg koger dem mens de endnu er våde, da det er min erfaring, at kogningen nedsætter risikoen for sprækker. Dernæst bliver lagt i en plasticpose, som jeg åbner hver dag, indtil de er tørre. Nogle gange sprækker de alligevel, men så bliver brændeovnen glad.
Når de er helt tørre, slibes de med fint sandpapir, så de små hår som har rejst sig efter kogningen kommer af, og der opnås en blød og glat overflade. Herefter laver jeg huller i nogle af dem og sliber hvert hul, så disse fremstår rene og glatte.
Til sidst behandles de med bivoks, så de får en mat smudsafvisende overflade.
Som det ses på billedet giver de et virkeligt hyggeligt lys, men som lyskilde til arbejdet dur de ikke😊

Jeg bruger LED-pærer med varmt lys, når jeg montere dem. De kan købes med og uden montering. Hullet til ledningen er 10 mm.

Mål 
Højde 110 mm – 220 mm
Diameter100 mm – 200 mm