Fyrfadsstager

Pris: 225 kr. pr. stk.
2 stk. 400 kr.

Fyrfadsstagerne bliver drejet i friskt vådt træ, da det er forudsætningen for at få dem helt tynde. Når man drejer i frisk træ, er der altid en risiko for, at træet sprækker i tørringen. Derfor er processen efter drejningen lige så vigtig som selve drejningen.
Jeg koger dem mens de endnu er våde, da det er min erfaring, at kogningen nedsætter risikoen for at de sprækker. Dernæst bliver de lagt i en plasticpose, som jeg åbner hver dag indtil de er tørre. Nogle gange sprækker de alligevel, men så er brændeovnen glad.
Når de er helt tørre, slibes de med fint sandpapir, så de små hår som har rejst sig efter kogningen kommer af, og der opnås en blød og glat overflade. Herefter laver jeg huller i dem og sliber hvert hul, så disse fremstår rene og glatte.
Til sidst behandles de med bivoks, så de er smudsafvisende. 

Som det ses på billedet, giver de et rigtig hyggeligt lys. Da de drejes så tynde, at lyset anes gennem træet, er der ikke meget vægt i dem. Derfor putter jeg altid lidt strandsand i bunden og stiller fyrfadslyset heri. På den måde undgår jeg starin i bunden som er besværligt at fjerne, og samtidig får de lidt mere tyngde😊s

Mål 
Højde: 50 mm – 85 mm
Diameter: 70 mm – 100 mm