Om Rikditt

Det er vigtigt for mig er, at mine produkter både er en fryd for øjet og at de har en funktion. Jeg vil gerne vise, at træ kan være fint, feminint og praktisk. Alle mine produkter er unikke, da alt er hånddrejet og hvert træ har dets eget unikke look. Det gør at to produkter ikke er helt ens. Gennem tiden har jeg dog udviklet forskellige modeller, som jeg producerer flere af.

Jeg holder meget af at lave beholdere i enkle, funktionelle designs, hvilket ofte ses i mine produkter. Inspirationen til mine produkter kommer fra mange forskellige retninger. Det kan være naturen, et behov, en form, et mønster eller andet.

Det træ jeg bruger til mine produkter er noget jeg selv skaffer eller får. Derfor er der ofte en historie tilknyttet mine produkter. F.eks. har jeg lavet lamper af thujastammer fra lossepladsen og nålehylstre af gamle bordplader fra venner. Det er en stor tilfredsstillelse at omdanne affald til noget smukt og brugbart

Stemning2

Om mig

Jeg læste til lærer i starten af 00’erne. I sløjd deltog jeg i et kursus i trædrejning på Sløjdhøjskolen i Esbjerg. Efter den oplevelse fik jeg lyst til, at kunne dreje hjemme i garagen, så jeg anskaffede mig en billig drejebænk. Min interesse for trædrejning voksede med årene, som ledte til at jeg i 2016 opsagde mit job for at arbejde med drejning på fuldtid. 

I dag har jeg anskaffet mig en lækker drejebænk, hvor jeg producerer forskellige træprodukter, som jeg har udviklet gennem årene. Mine produkter kan købes her, eller når jeg udstiller på forskellige markeder.